Møn Retreat & Kursuscenter

RETREATS, KURSER & FÆLLESSKAB

Naturen

Salen

Dynamik

Photo: Rebel House Media

Solstuen

Lys & mørke

Indsigt

Haven

Ceremonier

HISTORIEN & VISIONEN

Transformation fra udtjent kommunal institution til spirende og levende kraftsted.

Den store tunge bygning fra sidst i 30’erne, det gamle ‘Fanefjord Plejehjem’ på Vest-Møn, havde stået tom i flere år og var ved at gå i forfald. Men i 2012 kom en lille håndfuld entusiastiske mennesker forbi. De så, at der lå et kæmpe uudnyttet potentiale i de mange røde mursten. Sammen erhvervede de den udtjente kommunale institution med alle dens knuste ruder og døde fluer. Visionen var, at forvandle dette triste hjørne af Damme by til et spirende kraftsted. Et sted, som skulle faciliteter kurser, retreats og workshops til inspiration af menneskelig vækst og trivsel -fysisk, psykisk og åndeligt.

Med hjælp fra mange frivillige og flittige hænder, sker der et smukt transformations-arbejde og en utrolig forvandling af stedets energi og fysiske rammer blomstrer. Det gamle plejehjem fra 30’erne forvandler sig og står nu som en realitet som ‘Møn Retreat & Kursuscenter’. Et sted, hvor lokale, nationale og endog mange internationale lærer kommer og deler ud af deres viden og gaver gennem kurser, workshops og retreats – fra forskellige lærer-linjer og traditioner. Den gamle energi er i transformation. Møn Retreat & Kursuscenter byder på årlige tilbagevendende festivaller og danner ramme for fordybelse, nærvær og indsigt.

Stedets stolthed er den smukke og lyse bambus sal på 135 kvm. Som tidligere var små plejehjems-værelser med brun tapet på væggene.

Her er plads til 60 overnattende og spisende gæster fordelt på enkelt-, dobbelt- og tripple-værelser. Andre værelser er slået sammen til hyggelige stuer, som ofte byder på fantastiske solnedgange over markerne, eller til supplerende grupperum.

Møn Retreat & Kursuscenter står her igennem til rådighed som et åndehul fra hverdagens travle liv og gamle overbevisninger. Her er der tid og plads til inspiration og kreativitet. Med hjælp fra de stille, naturskønne omgivelser gives plads til at lytte til kroppen og hjertets visdom.

Transformationsarbejdet fortsætter. Mange som kommer her til hjørnet af Damme by, mærker at de er en del af noget, som giver mening på et dybere plan. Ud over at deltage på kurser, kommer her frivillige, som bor og arbejder sammen, for at virkeliggøre visionen. Vi er et hjem med et stor hjerte, hvor mennesker deltager – og på forskellig vis byder ind og deler ud af deres talenter, eller det som hjertet brænder for lige her og nu….

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste oplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller klikker på "Accepter" nedenfor, så giver du samtykke til dette.

Close